---
title: "Ernæringsuge – Ernæring, der nytter hele livet!"
description: "Vi sætter fokus på proteinrige mellemmåltider, der forener god ernæring med smag og madglæde."
date: "2026-10-29"
created: "2026-10-29"
---

# Ernæringsuge – Ernæring, der nytter hele livet!

[Hjem](https://nordjyskmad.bronderslev.dk/)

                    [Om Nordjysk Mad](https://nordjyskmad.bronderslev.dk/om-nordjysk-mad)

                    [Nyheder](https://nordjyskmad.bronderslev.dk/om-nordjysk-mad/nyheder)

                [Ernæringsuge – Ernæring, der nytter hele livet!](https://nordjyskmad.bronderslev.dk/om-nordjysk-mad/nyheder/ernaeringsuge-ernaering-der-nytter-hele-livet)

**Ernæringsuge, i uge 45 – Ernæring, der nytter hele livet!**

I næste uge sætter Nordjysk Mad fokus på god ernæring, når vi afholder Ernæringsuge med temaet **”Ernæring, der nytter”**.

I år retter vi opmærksomheden mod **proteinrige mellemmåltider,** og hvordan små ændringer i hverdagens måltider kan bidrage med ekstra protein og gøre en forskel for sundhed, styrke og livskvalitet.

**Hvorfor protein?**
 Protein spiller en vigtig rolle hele livet. Det hjælper med at vedligeholde musklerne, som vi bruger til alt fra at gå på trapper til at klare hverdagens gøremål. Særligt med alderen er det vigtigt at få nok protein for at bevare muskelstyrke og holde kroppen godt i gang.

**Proteinrige mellemmåltider**  Hos Nordjysk Mad bruger vi altid bælgfrugter som bønner, linser og kikærter i vores retter. Vi bruger dem blandt andet i brød, boller og kager samt varme retter som fx frikadeller og farsbrød mm. hvor de bidrager med protein og kostfibre. På den måde udvikler vi løbende måltider, der forener god ernæring med smag og madglæde.

I forbindelse med Ernæringsugen skruer vi ekstra op for de proteinrige mellemmåltider. Glæd jer blandt andet til boller og brød med linser og bønner, chokoladekage med sorte bønner og mazarinkage og cookies med kikærter.

**God ernæring starter med de små valg – og gør en forskel hele livet**

![](https://nordjyskmad.bronderslev.dk/i/MOLIRIMEDIA/421f7de2-05c9-4569-8efa-048e8290efa8?width=800)
